Der tages dagligt bestilling fra kl. 9.00 til kl. 20.00 på enten mail eller telefon. Der bør helst bestilles selskaber en uge før selve dagen, og ændringer af kuvert antal senest 2 hverdage før arrangementet.
Evt. afbestilling skal ske minimum 5 dage før arrangementet.
Vi leverer gerne deres bestilte mad, med en start gebyr på 150,- (Hvis ikke andet er aftalt). Uden for Stor-Aalborg pålægges en takst på 3,- pr. kørt km. De kan forvente deres mad leveret op til 15 minutter før eller efter aftalte tidspunkt. Alt varm mad kommer i termokasser og er derfor ikke anrettet på service eller fade. De bedes selv have dette hvis ikke andet er aftalt. Det kolde er anrettet på fade og i skåle og er klar til at blive sat direkte ind på bordet.
Der betales kontant ved levering med mindre andet er aftalt. Vi har desværre ikke mulighed for at tage imod Dankort i bilen. Det er muligt at vente med afregning til emballagen afleveres efter brug i butikken, Borgergade 20. Her er der mulighed for at betale med Dankort.
Rengjort service og emballage returneres i løbet af den først kommende uge efter arrangementet, med mindre andet er aftalt. Evt. ødelagt, misligholdt eller forsvundet emballage faktureres efter listepris, som kan rekvireres hos os.
SERVICE SOM IKKE ER RENGJORT faktureres med kr. 100,- til rengøring og opvask m.m.
Har du brug for køkkenassistance, er det muligt at leje en kok for et par timer eller mere, dog minimum 2 timer. Er kokken tilstede så tilbereder og anretter han maden i dit køkken og medbringer naturligvis alt nødvendigt køkkengrej og serveringsfade og -skåle.
Tjenerassistance koster 275 kr. i timen for minimum 4 timer.
